“Et godt portræt handler ikke om at se perfekt ud — det handler om at kunne genkende mennesket i billedet.”
Jeg fotograferer portrætter med fokus på det naturlige og troværdige udtryk.
For mig handler et godt portræt ikke om at se perfekt ud, men om at kunne genkende mennesket i billedet. Derfor arbejder jeg roligt og uformelt og lægger stor vægt på, at man føler sig tryg foran kameraet. Mange bryder sig ikke om at blive fotograferet eller synes ikke selv, de er fotogene – men det ser jeg som fotografens opgave at få til at fungere.
Jeg bruger gerne lidt ekstra tid, så situationen bliver afslappet, og det naturlige udtryk får lov at komme frem. Enkelt, ærligt og uden unødigt iscenesatte løsninger.
Jeg fotograferer både private, kunstnere, medarbejdere og virksomheder og leverer portrætter til blandt andet hjemmesider, sociale medier, presse og markedsføring.
Jeg har base i Svendborg og tager opgaver som portrætfotograf på Fyn og i resten af Danmark.








